Fotografen Eckhard Ahmed Krausen har i 20 år systematisk dokumenteret moskeer i Europa gennem sit fotografi. Fotosamlingen er stor og varieret, og viser mangfoldigheden i islamisk arkitektur, som den udfolder sig i Europa. Billederne tydeliggør, at der fra land til land er store forskelle på de islamiske bygninger. Dokumentationen omfatter både historiske samt nutidige bygninger. Krausens fotografier sættes i kontekst med otte formidlende bidrag om moskeer og islams rolle i Europa, både historisk og aktuelt. De er skrevet af: Jørgen Bæk Simonsen, Jesper Petersen, Agata S. Nalborczyk, Þórir Jónsson Hraundald, Brian Arly Jacobsen, Niels Valdemar Vinding, Christian Welzbacher og Esnaf Begić – alle førende specialister på området.
Emnet for bogen er afgørende i en tid, hvor vores forståelse og viden om Europas kultur og oprindelse er mere nødvendig end nogensinde for at forstå de udfordringer vi har. Måske er det en overraskelse for nogen, at islam har rødder i Europa og går over tusind år tilbage.
I forbindelse med udgivelsen af Moskeer i Europa gæstede fotograf Eckhard Krausen og ph.d., Lektor og forskningsleder ved Det teologiske Fakultet på KU Niels Valdemar Vinding i DR P1. Hør den spændende snak om bogen, og om hvordan moskeer rundt omkring i Europa kan integreres i den lokale byarkitektur https://www.dr.dk/…/kulturen…/kulturen-2023-03-06/19:24
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.