Vi bygger broer med viden

Vi lærer ikke af historien, hvis vi ikke læser om den.

Jomfru Maria og engleføden

149 kr.

60 sider, hardcover, format 22 x 25 cm.

Jomfru Maria og engleføden er en historie om Jesu mor Maria, som det fortælles i Jakobs Forevangelium, en græsk tekst fra omkring 150 e.Kr. Teksten er en såkaldt apokryf tekst, hvilket betyder den ikke er optaget i den bibelske kanon.

Teksten er oversat og gendigtet af Pernille Carstens, og den er tegnet af Sussi Bech. Bogen er en del af serien Kulturarvsfortællinger, der egner sig godt til højtlæsning og samtale for børn og voksne.

Læg bogen i varekurv før du går til betaling.

Gå til betaling, efter du har lagt bogen i varekurv.

5 gode grunde til at købe Jomfru Maria og engleføden

Jakobs forevangelium er en afgørende tekst for at forstå Jesu natur, og de kirkelige diskussioner omkring dogmerne i tidlig middelalder, om hans guddommelighed og hans menneskelighed. Jesu guddommelighed betyder, at hans ophav skal være uplettet og helligt. I Jakobs forevangelium fremgår det, at Jesus er født af en jomfru, der selv har haft et rent helligt liv.

Teksten går bagom fødselsberetningerne i Det Ny Testamente, hvor vi ikke finder et ord om Marias ophav, og om hendes forældre Joakim og Anna.

Jomfru Maria og engleføden indgår i Forlaget Orbis’ serie Kulturarvsfortællinger. Her udgiver vi fundamentale og kulturbærende tekster, der egner sig til oplæsning for børn fra 8 år og til selvlæsning fra 10 år. Kulturarvsfortællingerne fungerer godt som samtalebøger, og teksten er udstyret med noter og kommentarer, når man leder efter svar.

I Jomfru Maria og engleføden findes tegninger, der sætter teksten ind i det rette miljø i Palæstina i romersk tid. Det ses i arkitekturen, klædedragterne og skildringen af jødedommen.

Traditionerne om Maria er en del af en fælles kulturarv, der med Jomfru Maria og engleføden endelig er formidlet til oplæsning på dansk. Ethvert barn kender til en julekrybbe, men man forstår først med denne tekst, hvorfor Josef optræder som en gammel mand med en hyrdestav, når han er tømrer. Mange undrer sig måske over, hvorfor Jesus har brødre, når Maria var jomfru og de færreste ved at Maria har været med til at lave templets smukke forhæng.

Indhold

Indledning side 4

Prolog side 6

Jomfru Maria og engleføden side 8

Baggrundsviden side 50

Jacobs Forevangelium
Mariateologien
Marias liv på kirkehvælv
Jesu Barndomsbog
Temaer i fortællingen
Om forfatter og tegner

Kilder side 58

Titler i serien Kulturarvsfortællinger

Køb bogen i vores webshop, i vores butik i Gothersgade 60, 1123 København K., eller bestil den hos din lokale boghandler.

X