Jomfru Maria og engleføden

Jomfru Maria og engleføden er en historie om Jesu mor Maria, som det fortælles i Jakobs Forevangelium, en græsk tekst fra omkring 150 e.Kr. Teksten er en såkaldt apokryf tekst, hvilket betyder den ikke er optaget i den bibelske kanon. Teksten er oversat og gendigtet af Pernille Carstens, og den er illustreret af Sussi Bech. Bogen er en del af serien Kulturarvsfortællinger, der egner sig godt til højtlæsning og samtale for børn og voksne.

60 sider, hardcover, rigt illustreret, 22 x 25 cm.

kr. 149,00

Del med andre:

Traditionerne om Jesu mor Maria er del af en fælles kulturarv. Jomfru Maria og engleføden er en historie om hendes liv, sådan som den fortælles i en græsk tekst fra omkring 150 e.Kr., der hedder Jakobs Forevangelium. Teksten er ikke med i Bibelen, men det er fra denne fortælling, den traditionelle viden om Maria stammer.

Maria er datter af to gamle rige jødiske forældre, der bor midt i Jerusalem i et hus med have. Maria vokser dog op i templet, hvor hendes føde bliver bragt af engle. Som ung pige bliver hun derefter sat til at lave templets forhæng. Hun kommer til at bo hos en tømrer Josef, der er gammel enkemand og far, og hvis opgave det er at tage sig af hende. Men også i denne fortælling bliver Maria gravid.

Enhver kender til julekrybber, men forstår måske ikke, hvorfor Josef optræder som en gammel mand og det med en hyrdestav, når han nu er tømrer. Mange undrer sig måske over, hvorfor Jesus har brødre. Det er til den samme tradition, at forestillingen om Jesu fødsel i en hule knytter sig. Det skyldes traditionen fra det græske forlæg, som er afbilledet i bogen. Jomfru Maria og engleføden er en del af Forlaget Orbis’ serie Kulturarvsfortællinger.

Jomfru Maria og engleføden er nr. tre i serien: Kulturarvsfortællinger.

 

Tak til

H. P. Hjerl Hansen Mindefondet For dansk Palæstina Forskning

Pernille Carstens (1965) er forfatter og ph.d. i teologi og har speciale i nærorientalsk religion. Hun har udgivet en lang række videnskabelige artikler og bidrag i antologier gennem hele sit akademiske virke som lektor i Gammel Testamente og som forskningsleder på forskningscentret Bible and Cultural Memory, KU. Hun er nu ansat som forlagsleder og chefredaktør på Forlaget Orbis.

Sussi Bech (1958) er en kendt og benyttet illustrator, og hun har tegnet de tre tidligere bind i denne serie. Sussi Bech har en stor erfaring med at arbejde med oldtidens Middelhavslande.

  • Antal sider: 60
  • Format: 22 x 25 cm.
  • Illustrationer: Rigt illustreret
  • Cover: Hard cover
  • ISBN: 9788793999084

Tak for din tilmelding!

Rabatkoden til 10% rabat på dit næste køb her på siden er:

10email