Tæt på Etruskerne

De senere år er der kommet ny forskning og nye udgravninger, som har ændret vores viden om etruskerne. Tæt på Etruskerne indeholder en række nedslag i emner, hvor nye fund, forskningsmetoder samt forskningsspørgsmål har bragt ny viden om den etruskiske kultur frem.

Hardcover, 208 sider, rigt illustreret, 22 x 25 cm.

kr. 249,00

Del med andre:

Etruskerne er opkaldt efter det latinske etrusci eller tusci. Det betegner den befolkning, der levede i den centrale del af den italienske halvø, inden byen Rom spredte sig og blev et imperium under de romerske kejsere.

Der er en lang tradition for forskning i etruskerne i Danmark, som går tilbage til brygger Carl Jacobsens interesse for denne tidlige kultur. En interesse, der resulterede i en af de største etruskiske samlinger uden for Italien, på Ny Carlsberg Glyptotek. Det er snart 40 år siden der sidste gang blev udgivet en bog om etruskerne i Danmark. Det råder forlaget Orbis bod på sammen med seks førende forskere i emnet.

Tæt på Etruskerne præsenterer ikke en ny samlet fremstilling af den etruskiske kulturs udvikling. Det er derimod en række nedslag i emner som præsenterer forskellige nye forskningsvinkler, og hvor nye fund eller spørgsmål har frembragt ny viden om den etruskiske kultur.

 

Indhold

Kort om etruskerne · Hvem var etruskerne? · Middelhavet og etruskernes fyrstebegravelser · Til banket hos etruskerne · Etruskernes tekstiler, dragter og smykker · Gravmaleriernes billedverden · Sene etruskere i Danmark. Fra museumsgenstande til familiehistorier.

 

Tak til

E. Lerager Larsens Fond, Elisabeth Munksgaard Fonden og Aarhus Universitetets Forskningsfond.

Anna Sofie Schjødt Ahlén Klassisk arkæolog, mag.art., oldtidskundskabslærer ved Johannesskolens gymnasium, tidligere viden­skabelig assistent ved Antikmuseet i forbindelse med arbejdet med etruskerudstillingen.

Cecilie Brøns Klassisk arkæolog, ph.d., post.doc, Center for Hellenic Studies ved Harvard University
og Ny Carlsberg Glyptotek, tidligere ansat ved Nationalmuseet og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, Københavns Universitet.

Vinnie Nørskov Klassisk arkæolog, ph.d., lektor og leder af Antik­museet, Aarhus Universitet. Har arbejdet med
etruskerne i forbindelse med udstillingen Etruskerne. Rejsen til dødsriget på Antikmuseet.

Nora Petersen Klassisk arkæolog, mag.art.,  ph.d.-studerende Danish Research Council’s Center for Urban Studies, Aarhus Universitet, tidligere Antiksamlingen, National­museet, og Ny Carlsberg Glyptotek.

Annette Rathje Klassisk arkæolog, mag. art, lektor emerita ved Københavns Universitet, har publiceret en stor
mængde videnskabelige artikler om en lang række aspekter af etruskisk kultur.

Marjatta Nielsen Klassisk arkæolog, ph.d. har publiceret en stor mængde videnskabelige artikler og bøger om
etruskisk kultur, særligt om askeurner og familiemønstre. 

  • Antal sider: 208
  • Format: 22 x 25 cm.
  • Illustrationer: Rigt illustreret
  • Cover: Soft cover
  • ISBN: 9788799790890

”Det er en fremragende bog, som burde oversættes til engelsk. Men nu kan vi glæde os over, at vi omsider har fået en glimrende indføring i etruskernes kultur på dansk”.
Helmer Munch Andersen Klassisk arkæolog, Antikkens venner 2019 nr. 115

”Nu mange år efter har forlaget Orbis, der også står bag tidsskriftet SFINX, udgivet et samleværk om dette fascinerende kulturfolk. Det er blevet en aldeles pragtfuld bog, der med sin lækre typografi, mængden af fremragende billeder og en behagelig størrelse og indbinding næsten kunne fungere som en coffee table book. Men man opdager snart, at det ikke er hensigten med bogen”.
Henning Galmar, Logos