Frederik Poulsen. Forsker, formidler og fortæller

Denne bog handler om Frederik Poulsen (1876–1950), der som det vidende og engagerede menneske, han var, bevægede sig ubesværet mellem videnskabens verden og det offentlige liv. I en serie artikler gennemgås hans liv som museumsmand, videnskabsmand, arkæolog, formidler og fortæller. Han blev i 1911 ansat på Glyptoteket for gennem omvisninger at gøre museet mere kendt i offentligheden. Han nåede langt med at kommunikere til et meget bredt publikum. Et endnu bredere publikum nåede han gennem foredragsrækker, populærvidenskabelige bøger og kronikker i dagspressen samt radioforedrag, men Frederik Poulsen havde også en kunstnerisk åre og var blandt andet forfatter til tre romaner og manuskripter til stumfilm.

292 sider, hardcover, rigt illustreret, format 23 x 23 cm.

kr. 299,00

Del med andre:

Frederik Poulsen levede fra 1876-1950 og var en stor del af sit liv knyttet til Glyptoteket. Hans liv var en vekselvirkning mellem videnskaben og det offentlige liv, og hans store indsats var formidlingen. I denne antologi gennemgås hans liv som museumsmand, videnskabsmand, arkæolog, formidler og fortæller.

Frederik Poulsen blev i 1911 ansat på Glyptoteket for gennem omvisninger at gøre museet mere kendt i offentligheden. Han nåede langt med at kommunikere til et meget bredt publikum. Og han nåede et endnu bredere publikum gennem foredragsrækker, populærvidenskabelige bøger og kronikker i dagspressen samt radioforedrag. Frederik Poulsen havde også en kunstnerisk åre og var blandt andet forfatter til tre romaner og manuskripter til stumfilm.

Artiklerne i bogen giver et tidshistorisk billede af en epoke, som dækker de to verdenskrige og den vigtige mellemkrigstid. Som klassisk filolog, arkæolog og direktør for Ny Carlsberg Glyptotek var hans hoved­emne den klassiske oldtid, men hans interesser var vidtfavnende inden for historie, religion og samfundsforhold såvel i antikken som i samtiden. I bogen dokumenteres dette gennem de mange breve og udgivelser og med samtidige fotografier. Forfatterne er en kreds af antikforskere og bogen er disponeret efter temaerne: uddannelse, forskning herunder udgravning og hans øvrige virke.

Bogen er redigeret af de klassiske arkæologer, Mette Moltesen og Annette Rathje, som er af den mening, at Frederik Poulsen og hans virke ikke må ikke gå i glemmebogen, og at man kan hente stor viden ved at dykke ned i hans forfatterskab, som denne antologi åbner op for. Han fremstår i dag som en sand intellektuel, der forstod at forene sin forståelse af kulturhistorien med sin egen tids aktuelle problemstillinger.

 

Tak til:

Bogen er redigeret af de klassiske arkæologer, Mette Moltesen og Annette Rathje

  • Antal sider: 292
  • Format: 23 x 23 cm.
  • Illustrationer: Rigt illustreret
  • Cover: Hard cover
  • ISBN: 9788793999114

Tak for din tilmelding!

Rabatkoden til 10% rabat på dit næste køb her på siden er:

10email