Vi bygger broer med viden

Vi lærer ikke af historien, hvis vi ikke læser om den.

Den tidlige kristne billedverden

I denne bog præsenteres de første kristnes billedverden, hvor dekorationer på hverdagsting og grave udgør et overset billedmateriale fra kristendommens afgørende formative periode.

 

Bogen er den første samlede fremstilling af emnet på dansk. Den kan læses som en guide til de ældste kristne seværdigheder, såsom gravpladser og kirker i Rom. Eller som øjenåbner for den, der vil finde oprindelsen til århundreders kirkekunst.

 

268 sider, hardcover, rigt illustreret, 18,3 x 27,4 cm

 

Politiken

kr. 249,00

Del

I denne bog præsenteres de første kristnes billedverden, hvor dekorationer på hverdagsting og grave udgør et overset billedmateriale fra kristendommens afgørende formative periode.

Frem af Middelhavskulturernes antikke arv i det multikulturelle Romerrige udsprang et rigt billedsprog, som bogen henter frem fra det vidtstrakte geografiske område, der rækker fra Eufratfloden i øst til det romerske Britannien i vest, men med fokus på Italien i 200–400-tallet.

Bogen er den første samlede fremstilling af emnet på dansk, hvor billedstoffet sammenstilles kalejdoskopisk med et mangfoldigt tekstunivers, der inddrager samtidens kirkefædre, teologer og apokryfe traditioner ud over de bibelske tekster i en dialog, der gør bogen til et nybrud. Den kan læses som en guide til de ældste kristne seværdigheder, såsom gravpladser og kirker i Rom. Eller som øjenåbner for den, der vil finde oprindelsen til århundreders kirkekunst.

 

Indhold

Forord 6 · Hændernes billeder · Gravenes billeder · Menighedernes billeder i 200–tallet. Den østlige grænse · Kristusbillederne · Menighedernes billeder i 300–tallet. Den nordlige grænse · Hverdagsbillederne · Efterord – Skåret og byggestenene · Liste over citater og litteraturliste i udvalg.

 

Tak til

H. P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning              J. Oskar Andersens Legat Til Fremme Af Kirkehistorisk Studium              Jens og Karin Troller Mikkelsens Fond

Sandra Kastfelt er cand. theol. fra Københavns Universitet 1995 og har siden 1999 været sognepræst i Mariendal Kirke, Frederiksberg. Hun har en BA i kunsthistorie fra Københavns Universitet i 2000 og har været billedredaktør på Tidsskriftet Bibliana 2000–2013. Sandra Kastfelt har skrevet om nyere dansk kirkekunst. Hun har stor erfaring som underviser på Folkeuniversitetet og foredragsholder i sognegårde og kirkehøjskoler om emner som antikken, kirke-, kunst- og kulturhistoriske emner.

Type: Hardcover
Format: 18,3 x 27,4 cm
Sider: 268
Illustrationer: Rigt illustreret
Sprog: Dansk
ISBN: 9788797064092

”Det kan varmt anbefales, at man benytter sig af den uventede fritid i kølvandet på corona-krisen til at fordybe sig i denne dejlige bog, for den kræver en opmærksom læser, der giver sig god tid.”
Birgitte Arfmann, Historie-online.dk

”… overmåde interessant, velskrevet og billeddelikat.”
Bo Tao Michaëlis, Politiken

”Selve layoutet er flot. Det er en dejlig bog med smukke billeder og fine beskrivelser. Indholdet er komprimeret og mættet.”
”Sproget er levende og flydende; man glider hen over siderne, selvom indholdet er komprimeret og meget mættet, så den kan læses flere gange og ligeledes benyttes som en opslagsbog.”
Signe Engelhardt Lykkegaard, Katolsk Orientering

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Den tidlige kristne billedverden”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

X