”… kunstnernes erklærede mål var nu at skildre il Vero – Sandheden. ”Et nyt højeste mål, Sandheden, skulle træde i stedet for idealet om klarhed, om skønhed og formel perfektion, som indtil da havde behersket den italienske malerkunst. I konsekvens heraf beroede kunsten for i Macchiaioli ikke længere i undersøgelsen af formen, men i en måde at gengive de indtryk på som de modtog fra naturen ved hjælp af macchie/”klatter” af farve, lyse områder og mørke områder, og f.eks. en enkelt ”klat” farve til ansigtet, en anden til håret, endnu en – lad os sige til tørklædet, en anden til jakken eller dragten, en anden til skørtet og endnu en til hænder eller fødder og således lige nu til solen og himlen”. Kunstnernes primære interesse er imidlertid ikke at udvikle én særlig og fælles maleteknik – for i virkeligheden maler de på hver sin måde og til dels meget forskelligt – men at skabe et sandt billede til forskel fra hvad de mente at finde i den officielle, overleverede akademiske skoling og i romantikkens monumentale historiemaleri. Sandt er billedet i den forstand, at kunstneren vælger sine motiver i den hverdag, der omgiver ham; motiver lige for hånden og lige for øje i samtiden og ikke i en fjern fortid eller blandt antikke guder og i den litterære kodeks. Og sandt fordi synet er afgørende: hvilket indtryk modtager øjet faktisk – ikke hvad kan man på basis af læsning af regler og skoling konstruere sig frem til? Synet! Sansningen! Sandheden! Det er som et kampråb. Frihed, Lighed og Broderskab!…”