Konflikt & kultur

Fremtidens succes bygger på værdier, som vi arver fra vores forfædre, samt en påskønnelse af kulturel diversitet. Nedarvede kulturelle værdier kender vi bedre som kulturarv. Eftersom tanker og ting nedbrydes og forsvinder med tiden og kun fragmenter overlever ind i fremtiden, bliver tidsdimensionen den vigtigste faktor for kulturarvs strategier. Flere genstande eller bygninger opnår værdi som kulturarv på grund af deres høje alder eller sjældenhed. Den simple kendsgerning, at de uventet overlevede og blev genopdaget, gør dem ofte til underværker.

Andre levn fra fortiden bliver udpeget som kulturarv af et lokalsamfund, en nationalstat eller det internationale samfund (UNESCO). De værdsættes af andre årsager end tilfældig overlevelse. De er derfor et resultat af en politisk beslutning truffet af et nutidigt samfund. Flere monumenter og bygninger fra nyere tid, som er indskrevet på UNESCO’s verdensarvsliste, er gode eksempler på dette. Men disse politiske beslutninger bliver næsten altid udfordret. Hvem har nemlig ret til at erklære genstande, monumenter eller traditioner for kulturarv af værdi for alle?

Hovedårsagen til den diskurs er, at kulturel diversitet er ensbetydende med forskellige værdisystemer. Så hvad anses for vigtig kulturarv for nogen, kan for andre være ligegyldig og måske ligefrem bevidste og systematiske. Det var det som skete i Syrien og Irak i forbindelse med den organiserede ødelæggelse af historiske monumenter som en udløber af konflikten mellem den såkaldte Islamiske Stat og nationale regeringer. Det betød også, at nogle af verdens mest spektakulære bygninger fra oldtiden blev ødelagt, nemlig de palmyrenske templer og ny-assyriske paladser i Niniveh, Nimrud og Khorsabad.

Den ekstreme begivenhed fremprovokerede et projekt, som omhandlede de konflikter som forbindes med udnævnelse af kulturarv som menneskelige værdier. Forskere fra Københavns Universitet, universitetet i Bologna, Alexandru Ioan Cuza universitetet i Iasi, Rumænien, og en NGO for Research in Central and Eastern Europe/ Bialystok i Polen etablerede et forskningsnetværk, som skulle identificere trusler mod kulturarv, især i forbindelse med konflikter – konflikter i ordets bredeste betydning, nemlig både væbnede konflikter og politiske eller ideologiske konflikter.

Forskerne valgte en proaktiv strategi og udviklede i perioden 2015-2018 med EU-støtte (JPI CH) en typologi over trusler mod kulturarv, som forhåbentlig i fremtiden kan hjælpe kulturarvsforvaltere, beslutningstagere og lægmand i at håndtere trusler – Heritage and Threat projektet (HeAT). I Konflikt & Kultur præsenteres nogle af eksemplerne inddraget i HeAT-projektet sammen med de tilhørende teoretiske overvejelser. Tilsammen dækker de over et geografisk område, som omfatter Mellemøsten og Europa med et særligt fokus på Østeuropa, hvor vi har set store politiske omvæltninger siden begyndelsen af det 20. århundrede og en tilhørende forandring af holdninger til kulturarv. Der er også inkluderet forskere fra Kina for at opnå et perspektiv, som ikke er europæisk, og fordi Kina tilsvarende har gennemgået en lang proces med forandringer af holdninger til kulturarv igennem de seneste årtier.

Indhold

Hvem ejer fortiden? Kulturarv og de væbnede konflikter i Mellemøsten · Kulturværdier og Konflikter: Hvem tager teten? · ”Der var engang…” brug af narrativer til at dekonstruere kulturarv · Nubien, en falmet skønhed · Undersøisk kulturarv. Dæmninger og arkæologi i det sydøstlige Tyrkiet · De golde forgreninger af kulturarven. Genopdagelsen af det arkæologiske landskab i Cucuteni-kulturen i Rumænien · Et omstridt gadehjørne – om mindeplader, ideologiske kampe og en nu attraktiv kulturarv · Polske mindesmærker fra 1. verdenskrig eller 1. verdenskrigsmindesmærker i Polen? . Ødelæggelse og skabelse. Folkets hus i Bukarest · Den falske uendelighed og axiologisk erindring filosofiske betragtninger om trussel mod kulturarv · Deltidslandmand og deltidsarkæolog · Truet kulturarv over og under jordhøjde · Blue Shield