Med fordrivelsen i sjælen

For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den overvandt utallige strabadser og skabte sig langsomt et nyt liv. Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief.

 

Med fordrivelsen i sjælen er en historisk dokumentation af den græsk-ortodokse befolknings fordrivelse fra Lilleasien i 1922.

 

286 sider, softcover, illustreret, 15 x 22 cm.

kr. 199,00

Varenummer (SKU): 9788793999015 Kategori:
  • Free global shipping on all orders
  • 30 days easy returns if you change your mind
  • Order before noon for same day dispatch
Guaranteed Safe Checkout

Om bogen

For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den overvandt utallige strabadser og skabte sig langsomt et nyt liv.

Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief. For flygtningekrisen har i en årrække præget vores verden, og den græske ø Lesbos er blevet et sindbillede på de menneskelige tragedier krige fører med.

Som tillæg til denne beretning er bogen udstyret med tre efterskrifter: En beretning fra Tasítsas barnebarn Christina Papadópoulou, en psykiatrisk redegørelse for nogle grundlæggende forhold omkring flygtninges traumer ved psykiateren Anne Lindhardt og et efterskrift ved historikeren Mogens Pelt, der sætter Tasítsas beretning ind i en bredere historisk kontekst. Ud over foto fra Tasítsas liv er bogen også udstyret med righoldige og samtidige historiske foto under billedredaktion af Mogens Pelt og Pernille Carstens.

Med fordrivelsen i sjælen er en historisk dokumentation af den græsk-ortodokse befolknings fordrivelse fra Lilleasien i 1922.

Indhold

”Jeg har tilgivet dem”: En værdifuld arv · På sporet af min historie · Den traumatiserede hukommelse · Nostalgi: Det tabtes nærvær · Tilbage til hjemlandet, til Tsandarlí · Den anden fordrivelse – faderens forsvinden · Georgía Kounouslí og de fem børn tilbage i Playiá · Hemmeligheden bag en lilleasiatisk families overlevelse · Videregivelse af flygtninges erfaringer fra generation til generation · Traumet i tredje generation · Forfædrenes passion · Intetsteds fremmed · Om traumer og traumatisering · Historisk efterskrift · Den tale Tasítsa aldrig holdt.

 

Tak til

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Inge Genefke og Bent Sørensens Antitortur Støttefond

Forfatter

Den græskfødte psykolog Libby Tatá Arcel. Bogen blev udgivet på græsk på forlaget Kedros, og blev en stor succes i Grækenland. Nu har Lene Koch, professor emer. og dr.phil., bearbejdet en oversættelse til dansk.

Specifikationer

Type: Hardcover
Format: 15 x 22 cm
Sider: 286
Illustrationer: Rigt illustreret
Sprog: Dansk
ISBN: 9788793999015

Anmeldelser

Lene Koch gæstede fredag den 21. august Adam Holm i 4. division på DR P1. Det kom der et spændende interview ud af, som både handler om bogen Fordrivelsen i sjælen og om flygtningekrisen i Syrien. Klik på linket og hør interviewet. https://www.dr.dk/radio/p1/4-division/4-division-2020-08-21#!01:28:15

”Alment tilgængelig og en stærk læseroplevelse er til gengæld begivenhederne i Tasítsas nedskrevne erindringer i deres beretning om kamp for både selvværd og børnenes kår og familiens status og værdighed. En kamp, der også omfattede bevarelse af den kulturelle og etniske identitet som lilleasiater. Beretningen, som er illustreret med s/h samtidige fotos med agerende, åsteder og begivenheder, går her lige ind hos læseren bl.a. i kraft af, at de intense oplevelser for en del er berettet direkte fra børnehøjde.”
”… det er et meget vigtigt stykke europæisk historie, som i høj grad fortjener opmærksomhed, især når det – som her – endelig formidles på dansk i bogform.
Kristian Søe, Historie-online.dk

Læserne anmelder

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Med fordrivelsen i sjælen”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Du kunne også være interesseret i...

X