Haver & kultur

Haver & kultur går tæt på havekunst og kultur ved Middelhavet.

Nogle haver findes kun omtalt i tekster og gamle kilder, nogle er forfaldne og glemt, mens andre fortsat lever, atter andre lever kun i kunstens værker. Vi føler ingen afstand mellem os og disse haver, vi forstår dem umiddelbart. Vi fornemmer skønheden, farverne og æstetikken, selv forfaldet taler til os. Hvad er det, der gør, at vi føler os hjemme i alt fra en antik have, over retlinjede franske anlæg til islamiske haver, og betages af duftende roser og buksbom hække? Det er, at haven er levende som os selv.

Den er natur, og den er kultur på en og samme tid. Den er frodighed, som den vilde natur, og den er anlagt med snorlige bede eller vilde blomsterenge. Haven er et stykke koreograferet natur. Den kan til visse tider, og under forskellige modeluner, bevare sin viltre natur. Haven kan være et system af gange og stier, og mens man går, undres man over det, der forbinder haven og mennesket. Er det vandet eller det fremmede, som man ikke kender til, er det grotter eller geometri? Haven kan være et sted for ro, og den kan være et sted for lærdom med minder tilbage i historien, med indskrifter og statuer. Haven er et helle, en oase eller et paradis. En have kan være et sted for lægende urter ved klostret.

Haver har til alle tider været udtryk for kulturelle strømninger, og det at dyrke jorden og have en nyttehave kendes langt tilbage i historien, ligesom haverne som hellige lunde ved templer og paladser er et velkendt fænomen.

Indhold

Haven som erindring · Egyptiske haver · En have i krig og fred · Hellenistiske paladshaver · Romerske haver · At genskabe en have · Paradishaven · Middelalderens klosterhaver · Renæssancehaver i Italien · Villa d’Este i Tivoli · Haven flytter grænser · Botaniske haver · Thorvaldsens romerske hus og have · I rosens navn.