Et menneske uden erindring er et menneske, der ikke kender sin egen identitet. Det gælder også for landet Syrien, der har været ramt af krig i så mange år.
De foto man finder i denne bog er som et gammelt familiealbum, man tager frem og genser og genoplever fortiden, som en god erindring. Det er frugten, der sælges på markedet og det er jorden der pløjes og tøjet der vaskes. Syrien i 1961 bærer på en mangfoldighed af kulturer og religioner vævet sammen, fra korsfarerborgen Crac des Chevaliers til suq’en i Aleppo, som regnes for at være den by i verden, der længst har boet mennesker i kontinuerligt. Aramæisk talende nonner i tidslommen Maaloula og drusere på gadehjørnet. Hunde der gør og børn på gaden, smarte speakere i 60’er tøj på TV. Her er meget langt til IS eller burka. Der var også et Syrien før Islam i fx Palmyra, rigt på templer for gamle stormguder, og et Ugarit, hvor det første alfabet, der siden blev vores, stammer fra.
Bogen er som snapsnots og spiller den rolle al dokumentation spiller. Her er ikke en fuldstændig fortælling eller en turistguide. Den er skæv og den er en skatkiste af det der er Syrien, og som vi ikke skal glemme, men forstå og huske på, for at skabe håb og fremtid.
Forord af institutleder Ingolf Thuesen og Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister og indledning ved redaktører.
Tekster og billedtekster er på engelsk og arabisk
Tak til
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.