De kristne ægyptere gør for første gang en række skriftlige kilder til historien om kristendommen og munkevæsenet i det tidlige Ægypten tilgængelige på dansk. Det gælder ikke mindst uddrag af den ægyptiske munk Shenutes (350–450 e.Kr.) omfangsrige forfatterskab, der i dag står som grundlaget for den koptiske nationallitteratur. Bogen afdækker den formative periode i kristendommen, som viser sig ved flere dogmatiske stridigheder om Kristi natur – gud eller menneske. Bogen indeholder udførlig bibliografi og er udstyrret med et omfattende noteværk til fordybelse.
Hvordan skal vi forstå Erdoğans politik i forhold til Tyrkiets statstradition og politiske kultur? Er Tyrkiet på vej mod et islamistisk enmandsvælde – eller er der tale om den samme form for polarisering og dominans, som gav Atatürk diktatoriske magtbeføjelser, og som fik den sekulariserede middelklasse til at juble, når militæret tog magten fra de folkevalgte? I hvilket omfang er landets politisk over for Syrien og spændingerne mellem Tyrkiet og dets vestlige allierede udtryk for brud eller kontinuitet med de lange linjer i Tyrkiets udvikling – for har landet ikke tidligere udfordret status quo i det østlige Middelhav og været genstand for amerikanske sanktioner? Måden til at besvare disse spørgsmål er at bruge Tyrkiets historie siden Republikkens grundlæggelse og Det osmanniske Riges opløsning som ramme. Ved at inddrage den fulde periode fra Atatürk til Erdoğan giver det læseren mulighed for at forstå, hvorfra Tyrkiet kommer og for at vurdere, hvorhen det bevæger sig – en mulighed der ikke findes i andre danske værker.
For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief. Flygtningekrisen har i en årrække præget vores verden, og den græske ø Lesbos er blevet et sindbillede på de menneskelige tragedier krige fører med. Da forfatteren, den græskfødte psykolog Libby Tatá Arcel, døde i 2018 var bogen om flygtningekvinden Tasítsa – Libbys mor – allerede skrevet. Den blev udgivet på græsk på forlaget Kedros, og blev en stor succes i Grækenland, hvor en betydelig befolkningsgruppe er efterkommere af lilleasiatiske flygtninge. Nu har Lene Koch, professor emer. og dr.phil., bearbejdet en oversættelse til dansk. Med fordrivelsen i sjælen er en historisk dokumentation af den græsk-ortodokse befolknings fordrivelse fra Lilleasien i 1922.
For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief. Flygtningekrisen har i en årrække præget vores verden, og den græske ø Lesbos er blevet et sindbillede på de menneskelige tragedier krige fører med. Da forfatteren, den græskfødte psykolog Libby Tatá Arcel, døde i 2018 var bogen om flygtningekvinden Tasítsa – Libbys mor – allerede skrevet. Den blev udgivet på græsk på forlaget Kedros, og blev en stor succes i Grækenland, hvor en betydelig befolkningsgruppe er efterkommere af lilleasiatiske flygtninge. Nu har Lene Koch, professor emer. og dr.phil., bearbejdet en oversættelse til dansk. Med fordrivelsen i sjælen er en historisk dokumentation af den græsk-ortodokse befolknings fordrivelse fra Lilleasien i 1922.
Politiken
