Guldmus og pestbylder

Vægmaleri fra synagogen i Dura Europas fra det 3. århundrede, der skildrer arken hos filistrene og i Dagons tempel.

 

Af Pernille Carstens, ph.d i teologi med speciale i nærorientalsk religion

I Det Gamle Testamente findes en periode skildret i Samuelsbøgerne henlagt til tiden før Israel var organiseret i et kongedømme. Her var filistrene fjenden. De havde ranet Pagtens ark, som havde stået i den helligdom, hvor israelitternes gud Jahve holdt til. Filistrene havde sat arken op sammen med deres eget gudebillede, for sådan opfattede de arken af guld med udsmykninger på. Deres egen korngud Dagon faldt ned foran arken, fordi Jahve var stærkere – i fortællerens øjne.

Lige som de ti plager i Ægypten ramte ægypterne, der ved en stejl farao ikke tillod israelitterne at rejse for at de kunne dyrke deres gud, ramte Jahve filistrene med sygdom, fordi de havde vist ondskab. Vand blev til blod, frøer indtog landet, myg kom og angreb, fluer og kvægpest. En støvsky kom over ægypterne og den fremkalde hududslæt og gav bylder på både mennesker og dyr. De ødelæggende hagl blev sendt over Ægypten og et gigantisk græshoppe angreb over hele landet, så himlen var sort. Så kom det grufulde mørke og til sidst gik døden gennem landet og slog på en nat alle førstefødte børn ihjel hos ægypterne, men israelitterne sad for låste døre med blod på døroverlæggeren.

SFINX Pest Ashdod

Niccolo Possino, Pesten i Ashdod 1630.

 

Det onde i 1. Samuelsbog er bylder, der rammer filistrene. De flytter arken til en anden filisterby, og også den rammes af bylder. Filistrene sender derpå arken rundt og flere og flere bliver syge. Derfor blev præster og spåmænd spurgt til råds. De svarede, at arken skulle returneres til israelitterne, men man måtte udstyre den med gaver – sonegaver, og derved ville sygdommen lette hos filistrene. Præsterne mente at sonegaverne skulle være fem guldbylder og fem guldmus efter antallet af ramte fyrster i det filistæiske område: ”I skal lave figurerne af jeres bylder og af de mus, som hærger landet…” (1 Sam 6,5). Og sådan bliver arken sat på en kærre trukket af to køer og kom tilbage til Bet-Shemesh hos israelitterne.

Teksten afslører forståelse for sygdom, at den kommer tilført ikke kun som en guddommelig straf, men musene kan bære smitten. Den magi der skal til for at fjerne sygdomstruslen er forestillingen om at man kan sende det onde bort, og derved er faren drevet over. Men hvorfor mus?

SFINX bibel filistre

Manuskriptside fra illustreret Bibel fra Frankrig, dateret 1244–1254. Teksten er skrevet på latin og persisk. Øverste frise: Til venstre. Filistrene der plages af mus, fire filistre ligger døde, og til højre i øverste frise ses pagtens ark, der sendes tilbage til israelitterne med sonegaver. MS M.638 fol. 21v © The Morgan Library & Museum, New York.

 

Pestgud og mus

Der er ingen tvivl om, at den måde Jahve er fremstillet på i Samuelsbøgerne, og mange andre stede i Det Gamle Testamente, er som en gud der kan hævne eller straffe. Eksemplet med de ti plager viser dette tydeligt. Jahve kan straffe med sygdom og mere specifikt med pest. Det element deler Jahve med den græske Apollon, der også kan sende pest som straf. I Homers Iliaden berettes om dette i den 1. sang. Her har Agamemnon hånet apollonpræsten Chryses. Agamemnon har taget Chryses datter Chryseïs som krigsbytte, og nægter at tage imod gaver til gengæld for at udlevere pigen. Apollonpræsten står ved skibene med sin stav med uldbånd og pesten rammer hæren, så den dør. Apollon med tilnavnet Smintheus stiger ned fra Olympens bjerg og kommer med sine pile skyder han pesten ind i soldaterne som hævn. Ni dage sender han sine pile afsted, alt imens ligbålene brænder tæt på hinanden.

Apollon Smintheus er en pestgud, der har musen som helligt symbol, det er ikonografisk fremstillet på mønter med en Apollon med bue og pil i den ene hånd og en mus i den anden. Sminthos betyder på græsk markmus, og man mener Apollon skal afværge musene, som er pestbærere. For Apollon er både den der bringer pesten, og den der frelser fra sygdommen.

SFINX Drakme Troja Apollon

En drakme fra Troja: Apollon med laurbærkrans, bagside: Apollon stående der holder bue i hånden og har pilekogger over skuldrene. I hånden muligvis en offerskål.301–281 f.Kr. For foden en mus, der løber mod højre. Berlin, Staatliche Museen zu Berlin, Münzkabinett, inv. no. IKMK 18244924

SFINX kobbermus Apollon Smintheus

Giulio Minervini, italiensk arkæolog og numismatiker, publicerede i 1900-tallet genstande fra Barone samlingen. Kobbermusen her, der er gået tabt, havde en indskrift på ryggen: “sacrvm | Secund(i)”: en hellig ting (dvs. en dedikation) af Secundus. Minervini mener, der her er tale om en votivgave fra Secundus til Apollon Smintheus.

 

Når der i teksten i 1. Sam. 6 optræder omtale af bylder og mus, så har man overvejet om det er forestillingen om pestguden Apollon, som kommer til udtryk her. Apollon Smintheus blev dyrket i en helligdom ved Hamaxitus tæt på Troja. Når man ser en ensartethed dukke op i to forskellige kulturer kunne det første man gjorde være at overveje, om der dog havde været tale om en direkte påvirkning eller forbindelse. I ældre forskning ville man således gerne se Troja som oprindelsessted for filistrene, også kaldet havfolket. De boede ved Levanten i fem bysamfund, men menes at kunne stamme fra Balkan eller det ægæiske område og været kommet til kystegnene via Cypern, om oprindelsen lige skulle være Troja er tvivlsom, men omtalen af mus og pest i 1. Samuelsbog tyder på en viden om Apollon Smintheus.

Urenhed og sygdom

Man kan få noget til at gå væk ved at rense det eller ved at fjerne det. I 3. Mos findes en række forskrifter for renselse. Hvis en kvinde har født et barn, så er hun ”uren” derefter. Syv dage efter en drengefødsel, ligesom ved almindelig menstruation. Efter drengens omskærelse er hun så i karantæne hjemme i 33 dage. Der må hun ikke røre ved noget helligt og hun kan ikke komme til helligdommen, hun har renselsesdage og renselsesblødning. Er det en pige, hun føder, er hun uren i 14 dage og i karantæne 66 dage. Derpå skal hun ofre et dyr til helligdommen og så er hun ren.

I 3. Mos. kap. 13 skildres forskrifter i forbindelse med hudsygdommen sara’at. Den er oversat med spedalskhed, men er formentlig en form for psoriasis. Det er præsten, der undersøger den angrebne patient og alt efter pletternes udseende sættes den syge i karantæne og isolation. Efter to uger erklæres den angrebne for at være rask, hvis pletterne har ændret sig - og så skal den syge vaske sit tøj og derved altså også fjerne sygdomsspor. Men hvis det er hele kroppen, der er angrebet, så er patienten kronisk syg og skal ikke isoleres. Er han dækket over det hele af udslæt, så er den angrebne ren, for så er han ligesom hvid over det hele. For os er dette jo et eksempel på at blande renhedsforskrifter og forestillinger om sygdom sammen, men i en tekst fra oldtiden er der ikke tale om sådan en opfattelse, der findes en sammenhæng. I samme kap. står vers. 45 at den der har hudsygdommen skal gå i pjalter og håret skal hænge løst og skal tilsløres, og hvor han kommer frem skal han råbe: ”uren, uren!” Han skal bo isoleret uden for bostederne, det der i en bibelsk sammenhæng kaldes: lejren, da folket jo er på vandring og bor i telte.

Men et stykke tøj kan også angribes af denne sygdom sara’at. Om det er uld, hør eller læder skal præsten undersøge det angrebne tøj isoleres syv dage. Hvis det ikke breder sig skal det vaskes, hvis det fortsat er angrebet skal det brændes.

En syg person, som er blevet rask af hudangrebet, skal opsøge præsten. De skal mødes uden for i lejren, og altså ikke i helligdommen, der skal præsten undersøge den raske patient. Hvis han er rask og helbredt skal der bringes et offer. Der skal bruges to levende fugle, cedertræ og karminrødt garn (farve udvundet af skjoldlus) og isop (en urt der er kendt for at dræbe bakterier). Den ene fugl skal slagtes og blodet samles i et fad. Den anden levende fugl skal sammen med ulden og isop’en og træet dyppes i blodet og derpå skal den raske patient stænkes med denne blodblanding. Som et billede på renheden slippes den levende fugl fri. Den raske skal vaske sit tøj, sig selv og barbere sig.

Denne måde at tænke sygdom sammen med rituel urenhed afslører et syn på kontaminering. Det er en balance som kan genetableres, for renheden kan opnås ved fx vask, og når den er tilstede er den raske parat til at leve i samfundet – et samfund der som ramme har at man skal være ren for at deltage i kulten. Urenheden må ikke ramme helligdommen, for i yderste konsekvens vil det betyde at Jahve forlader helligdommen. Det er der taget højde for ved gennemførsel af den årlige renselsesdag i helligdommen, nemlig den store forsoningsdag, yom Hakkipurim som er beskrevet i 3. Mos. 16.

SFINX Kapparot Yom Kippur

Ultra-orthodokse jøde udfører her "kapparot"-ritualet til og svinger en kylling over hovedet for at rense sig for synd til yom kippur. Den levende høne spiller rollen som syndoffer. Den binder man en snor i og slynger rundt om hovedet og fremsiger en bøn om et nyt år i fred og med forladelse. Foto: Omer Messinger.

 

Syndebukke-ritualet

  1. 3. Mos. kap. 16 beskriver et meget kompliceret og sammensat ritual, der kan opdeles i mindre elementer. Pointen er en årlig rengøring af templets allerinderste. Ikke med vaskemidler men med blod. Ypperstepræsten har adgang til templet, efter selv at være renset, og iført sit reglementerede tøj. Man kan sige at det der sker er i virkeligheden at den urenhed, der hersker i samfundet klæber til helligdommen og skal fjernes. Mens ritualet foregår i helligdommen skal israelitterne i samfundet sidestille sig den rituelle akt og faste, sådan at alle bliver befriet for hattat, synden.

Aron ypperstepræsten sørger for at tænde røgelse og går ind i det allerhelligste, hvor arken befinder sig, som vi læste om i forbindelse med filistrene. Tyreblod skal stænkes på arken med lovens tavler syv gange. Samme blodrenselsesrite gennemføres i gården, hvor offeralteret befinder sig. Dette renselsesritual med blod sker samtidig med et ritual, som ikke renser men fjerner, som var den anden måde at få urenhed elimineret. To gedebukke indgår i dette ritual, som er bedst kendt som syndebukke-ritualet. Den ene gedebuk skal anvendes til Jahve og ofres, den anden skal sendes ud til Azazel, som er en ørkendæmon. Før den sendes af sted lægger Aron begge hænder på bukkens hoved og bekender israelitterne synd og sender den belæssede gedebuk ud i ørkenen, væk fra templet og byen sammen med en mand, ud til den dæmon som vi ellers ikke ved så meget om.

SFINX the scapegoat

The ScapegoatWilliam Holman Hunt 1854. 

 

Når man har skulle søge at forstå syndebukkens rolle i Det Gamle Testamente, har man undersøgt nabokulturernes ritualer, om bl.a. undersøgt de ritualer, vi kender fra det anatolske område. Her levede der i senbronzealderen et folk kaldet hittitterne med hovedstad omkring de nuværende Ankara. Hittitternes tekster og ritualer er meget velbevarede og befandt sig i et stort bibliotek i hovedstaden Bogazköy. Hittitterne talte og skrev et indoeuropæisk sprog, men deres religion mindede meget om den nærorientalske. Der findes i det anatolske område et hittitisk ritual, der betegnes Ashella–ritualet, som er et pestritual. Det er en tekst fra senbronzealderen.

Hvis der udbryder pest i den hittitiske hær, så skal hærførerne besmykke en buk ved nattetide med hvide, røde og grønne uldtråde (det er formentlig også derfor Apollonpræsten i Iliaden har en stav med uldtråde, de indgår i magiske ritualer, hvor sygdom skal bekæmpes). Næste morgen føres bukkene ud i det åbne land og med dyrene følger ofre som brød, øl og mælk. Uden for teltet har kongen sat en smuk pyntet kvinde, som bliver belæsset med brød og øl. Hærlederne lægger hænderne på bukkene og siger: ” Hvilken gud denne pest nu skyldes, så tag imod disse dyr.” Kongen peger på kvinden og hun skal ledsage bukkene ud til fjendens land, ud til en grænse. Folket siger: ”Se, hvilken sygdom der end var blandt mændene, okserne, fårene, hestene, mulddyrene, æslerne i denne lejr, så skal disse bukke og denne kvinde bære det bort fra lejren. Og det land, der tager imod, får også denne onde pest.” Dette ritual har en klar parallel til syndebukken i 3 Mos. 16.

Det er indlysende, at håndspålæggelsen her er en sekvens i eliminationsriten: Det onde skal bortskaffes. Dyrene har funktion af substitutter, de sendes bort og fjerner den pest hæren er ramt med. Kvinden og bukkene er bærere, det hedder på hittitisk nakkussi (roden er nakk betyder ”lade gå” eller ”afsende”. Noget tilsvarende kender man fra den græske Thargaliefest, hvor et eller flere mennesker optræder som bærere, pharmakoi.

Et eller flere mennesker er blevet sendt rundt i byen bekranset med figner og urter og klædt i rigt tøj. De opsuger alt smuds og skyld, miasma, og skaffer ondskaben bort og bliver slået ihjel eller sendt til fjendeland.

Der findes et andet hittitisk ritual, det hedder Ambazzi. Den gamle kvinde SAL SU.GI, der er en kvindelig magiker, er den der udfører ritualet. Et stykke metal lægges på den syges arm, og metallet overføres så ved berøring til en mus. Den kloge kone siger: ”Jeg har taget det onde fra dig og givet det til en mus. Lad nu denne mus bære det på en lang rejse til de høje bjerge, til bakker og dale.”  

Smittekæde

Dette er eksempler på oldtidens måder at udtrykke en omgang med kontaminering og viser hvordan sygdommen og urenheden kan skaffes bort, sådan at man igen fremstår som rituel ren. For meget urenhed forurener templet og gør tilstedeværelsen af guden problematisk.

Da Suppuiluliuma I var regent i Anatolien i det hittitiske rige var der en voldsom pest i omløb i landet i mere end to årtier. Befolkningen blev hårdt ramt. Kongen og hans ældste søn døde selv af pesten og nu var det så kong Mursili II’s rolle at få bugt med sygdommen, men også at overveje hvorfor den var der. Skyldtes den smitte eller skyldtes den gudernes vrede? I en af bønnerne  (pestbøn nummer 2, afsnit 5 og 9) peger Mursilis på at det kan være ægyptiske slaver, der har bragt epidemien til landet.

”Men da man bragte fangerne ind i Hattis land, førte fangerne pesten ind i Hattis land. Fra den dag hersker døden i Hattis land. Og da jeg fandt hin tavle om Ægyptens land, lod jeg stille spørgsmål til guden ved orakel: ”Denne sag som forårsaget af Hattis Humunnas, har den foranledigt vrede hos Hattis vejrgud, min herre, fordi Ægyptens folk og Hattis folk var bundet ved ed til Hattis Hamunnas? …”

Kongen skriver i sine bønner, at han beder om et varsel i drømme om dette er smittekæden. Han har også beordret præsterne til at sove i en rengjort seng! Og slutter bønnen: Pesten skal atter tages bort fra Hattis land!

For dette ønske går på tværs af kulturer og på tværs af tiden: Sygdommen må gerne forsvinde. På den ene eller anden måde.

SFINX Mursili Hattusa

Mursilis bønner til guderne under pestangreb i det hittitiske rige. 1400 f.Kr.  Fra Hattusa tyrkiet, Istanbul arkæologiske museum.

 

Forslag til videre læsning

Pernille Carstens, ”Håndspålæggelsesriten hos hittiterne”, Religionsvidenskabeligt Tidskrift 27, 1995, 47–58.
Pernille Carstens, ”Fugleofre og renhed i en anatolsk kontekst”, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 30, 1997, 23–36.
Volkert Haas, Geschichte der hethitischen Religion, Brill 1994.
Philip Kiernan, “The Bronze Mice of Apollo Smintheus”, American Journal of Archaeology, 118, 2014, 601–626.
Jacob Milgrom, Leviticus 1–16, The Anchor Bible, Doubleday, New York 1991.
Robert Parker, Miasma. Pollution and purification in Early Greek Religion, Oxford  1996.
Itamar Singer, Hittite Prayers, Georgia 2002.
David P. Wright, The Disposal of Impurity. SBL Dissertation Series 101, Atlanta 1987.

 

  • Forlaget Orbis SFINX abonnement tilbud

    Tidsskriftet SFINX Årsabonnement: INTROTILBUD nye abonnenter. Kun 100 kr. Spar 245 kr.

    Tidsskriftet SFINX fortæller om Europas, Mellemøstens og Nordafrikas fælles historie og kulturelle relationer. Fra de første mennesker slog sig ned omkring Middelhavet, helt frem til vores egen tid.

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.