Tyrkiet Hvorfra, Hvorhen?

Tyrkiet Hvorfra, Hvorhen?
DKK 250,00
Du sparer

ISBN 9788793999046

280 sider, hardcover, rigt illustreret, format 17 x 24 cm

Tak til Bomærke og navnetræk CLDFS DK bom rke og navnetr k blaa

  • 2706 Tyrkiet
  • 2706 Tyrkiet2
  • 2706 Tyrkiet3
  • 2706 Tyrkiet4

Tyrkiet trækker overskrifter. Det gør det internationalt. Det gør det i Danmark, og det har det gjort i snart to årtier. Landets præsident og ubestridte leder af regerings­partiet AKP, Recep Tayyip Erdoğan, har været en central figur for denne opmærksomhed. Hans måde at føre politik på har givet anledning til diskussion om landets retning både i forhold til styreform og dets alliance med NATO samt relationerne til EU. Landets invasion af det nordlige Syrien og krigen mod de syriske-kurdiske grupper YPG og PYD påkaldte sig stor opmærksomhed og fordømmelse. Siden er Tyrkiets rolle i krigen i det splittede Libyen og konflikten i Aserbajdsjan kommet til, mens spændingerne i det østlige Middelhav vokser på daglig basis og har sat Tyrkiet på konfrontationskurs med Grækenland og Frankrig. Og bag det hele lurer der en frygt for, om flygtningeaftalen fra 2016 med Tyrkiet kan holde. 

Målet med Tyrkiet Hvorfra, hvorhen? er at sætte disse forhold i perspektiv og skabe kontekst. Hvordan skal vi forstå Erdoğans politik i forhold til Tyrkiets statstradition og politiske kultur? Er Tyrkiet på vej mod et islamistisk enmandsvælde – eller er der tale om den samme form for polarisering og dominans, som gav Atatürk diktatoriske magtbeføjelser, og som fik den sekulariserede middelklasse til at juble, når militæret tog magten fra de folkevalgte ? I hvilket omfang er landets politisk over for Syrien og spændingerne mellem Tyrkiet og dets vestlige allierede udtryk for brud eller kontinuitet med de lange linjer i Tyrkiets udvikling – for har landet ikke tidligere udfordret status quo i det østlige Middelhav og været genstand for amerikanske sanktioner? 

Måden til at besvare disse spørgsmål er at bruge Tyrkiets historie siden Republikkens grundlæggelse og Det osmanniske Riges opløsning som ramme. Ved at inddrage den fulde periode fra Atatürk til Erdoğan vil det give læseren mulighed for at forstå, hvorfra Tyrkiet kommer og for at vurdere, hvorhen det bevæger sig – en mulighed der ikke findes i andre danske værker.

Bogens redaktører er Cecilie Felicia Stokholm Banke, ph.d. og seniorforsker, forskningsleder i Udenrigspolitik & diplomati, Dansk Institut for Internationale Studier og Mogens Pelt, ph.d. et dr.phil., der er direktør for Det danske Institut i Athen med tilknytning til Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. 

Indhold

Tyrkiet Hvorfra, hvorhen?

Cecilie Felicia Stokholm Banke og Mogens Pelt

Kampen om retten til at lede Tyrkiet

Mogens Pelt

Tyrkiets historie i billeder: Vendepunkter og kamppladser

Mogens Pelt

Sultanens storhed og begyndende fald

Lasse Ellegaard 

Brud og kontinuitet i Tyrkiets udenrigs- og sikkerhedspolitik

Cecilie Felicia Stokholm Banke og Mogens Pelt

Tyrkiets udenrigspolitik i billeder: Mellem Vesten og Øst

Mogens Pelt

Republikken i det osmanniske riges skygge og oldtiden som fremtid. Det hittitiske solsymbol

Pernille Carstens

Reform og Menneske-rettigheder – Hvor meget er reformeret under AK-partiet?

Mathias Findalen Bickersteth 

The turkey series

Martin Thaulow

Magt og konspirationstænkning i Tyrkiet

Daniella Kuzmanovic

Tyrkiets kurdiske spørgsmål

Anne Sofie Schøtt

Sultan Erdogan slår tilbage. Tyrkiet og den antityrkiske alliance i det arabiske  Mellemøsten

Af Lars Erslev Andersen

”Tyrken” som dansk spejlbillede

Bent Holm 

Dansk-tyrkiske relationer under Erdogan og AKP: Fra ny-liberalisme til pragmatisme

Cecilie Felicia Stokholm Banke

 

Forfatterne

Cecilie Felicia Stokholm Banke 
ph.d. og seniorforsker, forskningsleder i Udenrigspolitik & diplomati, Dansk Institut for Internationale Studier. Har bl.a. forsket i forholdet mellem EU og Tyrkiet, europæisk sikkerhedspolitik samt erindringspolitik i Europa efter Holocaust og andre folkedrab.

Mogens Pelt
ph.d. et dr.phil., er direktør for Det danske Institut i Athen med tilknytning til Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans ekspertiseområde er Grækenland, Tyrkiet og Det østlige Middelhavs historie siden Den franske Revolution.

Lars Erslev Andersen 
er idéhistoriker og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Arbejder på en teori om verdensanskuelse og identitetsrelationer, forsker i forskelle mellem regionale statssystemer, har fokus på Kina og USA's Mellemøstpolitik.

Mathias Findalen Bickersteth 
er historiker fra Roskilde Universitet og Mellemøststudier på Københavns Universitet, leder af NGO'en Rapolitics, underviser på Krogerup Højskole og er kommentator på politiske forhold i Tyrkiet i danske medier. 

Pernille Carstens 
er ph.d i teologi med speciale i nærorientalsk religion og har studeret hittitisk. Hun har været forskningsleder af forskningscentret Bicum ved Københavns Universitet, der arbejdede med Kulturel Erindring og er nu forlagsleder på Forlaget Orbis. 

Lasse Ellegaard 
er journalist og har været korrespondent i Tyrkiet og Mellemøsten for Information og Jyllands-Posten 1995–2014. Han er tildelt Laust Jensen-prisen i 1994 og Publicistprisen i 1996.

Bent Holm
teaterforsker, dr.phil. Tidligere lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Forelæser på internationale uddannelsesinstutioner, senest Tokyo og Sankt Petersborg. 

Daniella Kuzmanovic 
er Tyrkiet kender og tidligere lektor i Moderne Tyrkiets studier ved Københavns Universitet. Hun har gennem mange år forsket i tyrkisk politisk kultur.

Anne Sofie Schøtt 
er ph.d. i kurdiskediaspora studier og adjunkt ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, hvor hun især beskæftiger sig med mellemøstlige forhold og med staters militære samarbejde med ikke-statslige aktører.

På lager
DKK 250,00
Du sparer

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.