NYHED! Plutark – Om kvinders mod

Oversat af Gudrun Haastrup Liselotte Nørgaard og Peter Schousboe

 

Om kvinders mod består af 27 kortere og lidt længere tekster, hvoraf de 14 om­handler grupper af kvinder, mens de 13 fokuserer på individuelle kvinders bemærkelsesværdige adfærd. Værket er dedikeret til Klea, en højt rangerende Demeterpræstinde, og udspringer ifølge Plutarks forord af en diskussion om forholdet mellem kønnene. I samme forord pointerer Plutark sin overbevisning om kønnenes ligeværd og dokumenterer denne ved at formidle en række hidtil ukendte fortællinger omhandlende stærke og dristige kvinder. I fortællingerne optræder en række historiske personer og begivenheder, der strækker sig over mange århundreder og spænder geografisk over store dele af det græske område, hvilket er med til at understrege pointen. Der er dog ikke tale om historieskrivning i moderne forstand, da det er det op­byggelige, der er fremtrædende, ligesom årsagsforklaringer og anekdotiske træk spiller en rolle.

Og hvori består da kvindernes mod?

Det græske ord areté kan være svært at oversætte i en tid, hvor ordet dyd ikke længere er et meningsfuldt bud, men måske kan man nærme sig det gennem ord som klogskab, handlestyrke og mod. De kollektive fortællinger præsenterer os for kvinder, som i kritiske situationer – og ofte i modsætning til deres mænd – udviser en realistisk vurdering af forholdene og evne til diplomatiske løsninger (1, 2, 6, 9). Kvinder som hjælper og støtter deres mænd i retfærdig modstand og ikke viger tilbage for at håne og ægge dem, hvis de ikke viser det fornødne mod (3, 5, 7, 10), ja, sågar selv griber til våben (8). Kvinder, som udviser solidaritet over for deres medsøstre, både i egne og fjendtlige rækker (13, 15), og kvinder, som udviser selv- og standsbevidsthed og dermed fremtvinger love, grundlægger riter og traditioner, som ikke umiddelbart er forenelige med det patriarkalske samfund (2, 4, 5, 9). Alle disse beretninger understreger kvinderne som aktive forvaltere af egen skæbne, hvilket yderligere understreges af den folkelige respekt, de ifølge Plutark opnår, når de bliver indsat som dommere (6), får rejst statuer til minde om deres dåd (4, 13, 14) og ultimativt får status som gudinde (18).

I de individuelle fortællinger kommer vi tættere på kvindernes psykologi og motiver. Ofte handler de om fysiske, mentale og seksuelle overgreb og udspiller sig på en baggrund af krige og tyranners uhæmmede udfoldelse. Kvinderne demonstrerer moralsk overlegenhed og begavet snarrådighed i kampen mod undertrykkerne, undertiden med disses og/eller egen død til følge.

Man kan under læsningen af disse fortællinger opleve en stærk følelse af sam­tidighed. Også vi konfronteres i den trykte presse og dokumentarer med nutidige, kvindelige vidner og ofre for krig og undertrykkelse – for slet ikke at tale om seksuelle overgreb – ligesom der i disse år udkommer en række værker, der skriver op imod mandsdominans og misogyni i den muslimske verden. Skulle man nu få den tanke, at Plutark var en tidlig forløber for MeToo-bevægelsen, tager man imidlertid fejl. Den individualiserede rettig­hedstænkning, som er vort moderne udgangspunkt, er fremmed for den verden, Plutark opererer i. Det, som driver kvinderne, er koncentreret i begrebet ære, som kun kan opretholdes ved nationens/stammens/slægtens fortsatte beståen og opretholdelsen af dens moralske kodeks.

Også en synkronisk tilgang er interessant, for den antikke kontekst rummer paralleller til Plutarks tekst. I Det Gamle Testamente og i De Apokryfe Skrifter møder man i en dybt patriarkalsk sammenhæng en række kvinder, som griber til handling for at redde det jødiske folk: Ruth, Esther, Judith. Det, som driver kvinderne, er, at de udviser den areté og handlekraft, som mændene omkring dem burde have udvist, og de bliver derved eksemplariske for både kvinder og mænd.

Med sin tekst leverer Plutark en didaktisk-moralsk dokumentation for sin oprindelige tese, nemlig at kvinder er i besiddelse af et moralsk mod og en handlekraft, som på ingen måde står tilbage for mændenes. Dette gør han i en kultursammenhæng, som strukturelt var baseret på forestillingen om kønnenes fundamentale forskellighed og deraf udledte kønsroller. Vi kan ikke vide præcis, hvilke implikationer (om nogen) Plutark havde forestillet sig, men på en afstand af 2000 år kan vi lade denne tekst med dens både genkendelige og fremmedartede kvindeskikkelser indgå i de refleksioner over forholdet mellem mand og kvinde, magt og afmagt, krig og fred, som vi både som enkeltindivider og historisk og kulturelt bevidste samfund aldrig bliver færdige med. (Uddrag af introduktionen til Om kvinders mod)

Køb Plutark – Om kvinders mod >

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.