• Home
  • Nyheder
  • Forlaget Orbis har brug for ekstraordinær støtte nu

Forlaget Orbis har brug for ekstraordinær støtte nu

Kultur er ikke en målbar størrelse, men noget der er livsnødvendigt for at være til i verden. Det er en måde at kunne orientere sig på og blive klogere på. På sig selv og det samfund man lever i og er en del af. Gennem tid. Vores mikroforlag hører til her.Men pandemien har også været vanskelig for os. I lange perioder har vi måttet lukke vores butik i den lille pavilion, ved Kongeporten, i Kongens Have. Boghandlerne, der også sælger vores bøger, har haft tvungen nedlukning. Derfor har vores indtægter været vigende – også selvom vi fortsat har udgivet bøger og udsendt vores tidsskrift. Webshoppen har forlagets leder levet med i sit hjem siden marts 2020!

I samme periode har Slots og kulturstyrelsen hævet huslejen i vores pavillion, ligesom Post Nord har hævet taksterne for distribution. Men vi skal stadig aflønne personale. For selv om det meste på vores mikroforlag er båret af frivillighed blandt bestyrelsen og skribenterne, så skal de mennesker, der bruger hele deres liv på at drive forlaget, jo også kunne betale deres egen husleje.

Nu har vi brug for al den støtte du kan give os. Har du lyst til at donere et beløb til vores mikroforlag, eller hjælpe os ved at forære et abonnement, eller en bog, til venner og familie, eller købe et større oplag til brug i din virksomhed, så vil vi blive meget glade og taknemmelige. Bøger og abonnementer kan du købe i vores butik i Gothersgade 60, i vores webshop, eller du kan bestille dem hos din lokale boghandler. Du kan donere et beløb ved at indbetale på forlagets konto i Danske Bank, mærket ”donation”:

Reg. nr. 3409
Konto nr. 48 09 514 587
SWIFT BIC: DABADKKK
IBAN: DK23 3000 4809 5145 87 

Tak for jeres støtte
Forlaget Orbis

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.