By & kultur

By & kultur
DKK 100,00
Du sparer

 

Aspekter af byer i Middelhavsområdet
Pernille Carstens & Margit Bendtsen (eds.)

ISBN 9 788799 790807
Paperback, 84 sider, illustreret
Udgivet 2014
Pris 150 kr.

Antologi om byer og bydannelse i middelhavsområdet, fra de tidligste bydannelser omkring 6000 f. Kr. til 1700-tallet e.Kr. Forfatterne tager udgangspunkt i arkæologiske, litterære, propagandistiske (ideale forestillinger), kunsthistoriske, teologiske, historiske og samfundsmæssige forhold.

Indhold:

I Hvis jeg glemmer dig Jerusalem leder Pernille Carstens os igennem byen med udgangspunkt i Det Gamle Testamente. Ingolf Thuesen guider os i De ældste byer i Mesopotamien igennem de tidligst kendte bydannelser i Mesopotamien, medens Pernille Carstens tager livtag med den sene bronzealderby Hattusa i En anatolsk hovedstad i senbronzealderen.

Jacob Isager præsenterer Vitruvs teoretiske skrift Om arkitektur i bidraget Bydannelse og civilisation ifølge Vitruv. Herefter præsenterer Anders Holm Rasmussen Den berømte Hippodamos fra Milet og den hippodamiske byplan, ”opfindelsen” af det rektangulære geometriske system (grid) som et redskab til byplanlægning. Margit Bendtsen skriver om et eksempel på byplanlægning i antikken i Priene – en mønsterby i antikken.

Byer er ikke kun gader, pladser og bygninger. De kan også være den oplevede by. Hanne Roer fortæller om byerne Athen og Rom, som de fremstår i antikkens filosofi, skønlitteratur og poesi i Byen i græsk og romersk litteratur: Athen og Rom

Ikke alle bydannelser er succesrige. Margit Bendtsen præsenterer et eksempel i Cosa – en romersk republikansk bygrundlæggelse. Som modsætning præsenterer hun Lugdunum (Lyon) – en regional hovedstad i det romerske imperium.

Sammen med Margrethe Floryan slapper vi af og går en tur i en af byens oaser, Kongens Have – et åndehul i byen

Byer kan også være tilflugtssteder eller beskyttelse. Men selv stærke mure er ingen garanti for overlevelse. Hvor sårbare byer kan være i urolige tider fortæller Karsten Fledelius om i artiklen Byer i krise – byer i det byzantinske imperium.

Byen betyder ikke kun byen rent bogstaveligt, men kan også være en spejling af samfundet. Dermed åbnes for en ideologisk, propagandistisk fremstilling af byen som i Leonardi Brunis lovprisning af Firenze, her præsenteret af Marianne Pade i Firenzes pris – propaganda og byspejl.

Byen afsluttes med et festfyrværkeri af æstetik under ledelse af Mogens Nykjær i Pavernes Rom – byen og magtens scenografi

Før byen var landsbyen. Bo Dahl Hermansen gennemgår en af de tidligste landsbydannelser i Jordan i Byen før byen – Landsbyliv i tidlig neolitikum.

 

På lager
DKK 100,00
Du sparer

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.