Eyes on a street in Cairo

Eyes on a street in Cairo
DKK 250,00
DKK 200,00
Du sparer DKK 50,00

ISBN 978-87-997908-7-6
Proceeding of the danish Institute in Damascus 13
160 sider, hardcover, fotobog.
Format 34,6 x 22 cm

Tak til DID Logo uden tekst Det Danske Institut i Damaskus og Bomærke og navnetræk CLDFS DK bom rke og navnetr k blaa

Politiken Kultur
5 hjerter 6

”Fornem fotobog bringer os tæt på et Mellemøsten, som stadig eksisterer, men på helt andre betingelser, når man er turist”.

”Desuagtet at de næppe prætenderer at være kunstværker i sig selv, er deres kvalitet som fotografier uden for diskussion. Desuden rummer de et stykke kulturhistorie. Og så har de atmosfære”.

”Den by, der foto for foto tegnes et portræt af i Eyes on a street in Cairo, er et lille eventyr i sig selv, et eventyr i sort-hvide og grålige mellemtoner, der kan få en gade til at leve videre på et stykke papir...”

”Vi bliver udenfor i de lange smalle gader, hvis format accentueres af bogens høje format. Kun minareterne, der rager op over husene, fortæller os, hvor vi kan finde moskeerne”.

”I øvrigt er der også rigeligt at se på, og i kraft af fotografierne kan det, der kunne ses dengang, nu også ses i dag. Detaljerne er der stadigvæk, alle de dekorative mønstre, som den orientalske kunst er så rig på.

Peter Michael Honung, Politiken Kultur, mandag 21. august 2017

Forlaget Orbis Eyes on a street in cairoEys on Cairo opslag

Peder Mortensens fotodokumentar Eyes on a street in Cairo er en fotokunstbog med 79 s/h foto med forord af Poul Erik Tøjner, indledning om gaden Shari’ al-Mu’izz li Din Allah og billedtekster ved Peder Mortensen. Bogen formidler en egenartet dokumentation af én og samme gade under 10 dages konstante ophold i 1991. Bogen dokumenterer kulturmøder, som det også er tilfældet i vores udgivelse, i samme serie, Eyes on Syria.

Forlaget Orbis Eyes on a street in cairoEys on Cairo opslag2

Peder Mortensen er arkæolog og tidligere direktør på Forhistorisk Museum Moesgård fra 1982–96 og 1996–2001 direktør for Det Danske Institut i Damaskus. Under hans rejser og ophold i Mellemøsten, første gang som medlem af professor P. V. Globs arkæologiske ekspedition til Bahrain i 1956, har han altid søgt at dokumentere egne iagtta-gelser i tekst, tegning og fotografier. Under opholdet i 1991 studerede Peder Mortensen dagliglivet og de talrige moskeer, koranskoler og historiske bygninger, som præger den gamle hovedgade imellem byportene Bab al-Futuh og Bab Zuwaylah og området omkring Al-Husayn moskeen, et område der indgår i nobel-pristageren Naquib Mafouz’ romaner.

Hvis blikket ellers tillader det, kommer verden til dig. Så enkelt kunne man beskrive Peder Mortensens fotografier fra Cairo i 1990’ernes begyndelse… Eyes on a Street in Cairo er ikke bare humanisten Peder Mortensens øjne – det er menneskenes blik dér på gaden, uanset om de kigger tilbage på Peder og på dig, eller bare ser ud i verden,
fremad, foretagsomt, frygtsomt, drømmende.

Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana Museum for Moderne Kunst, i forordet

 

På lager
DKK 250,00
DKK 200,00
Du sparer DKK 50,00

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise