Rom og omegn

Rom og omegn

SFINX 2016
Årgang 39:3
Hæfte 68 sider, illustreret

Kongernes Rom

Artiklen beskriver Rom før det antikke Rom og dermed forholdet mellem Roms grundlæggelsesmyte og den arkæologiske virkelighed.
Sine Grove Saxkjær, ph.d. postdoc, Det Danske Institut i Rom og Jan Kindberg Jacobsen, Inspektør, Ny Carlsberg Glyptotek.

Vand og vulkaner

Den romerske villa i Nemi, som har været udgravet og undersøgt af danske forskere, lå oven på en vandtunnel, et emisarium, der er forbundet til Nemisøen.
Jan Zahle, seniorforsker dr.phil.

Symbolsprog på grave i Ostia

I Ostia er der ved via Laurentina en nekropol. Her findes en type gravrelief med en bevinget phallos, som bl.a. kan have haft en ondtafværgende funktion.
Jane Hjerl Petersen, adjunkt, Institut for Historie, SDU

Religioner og kulter i antikkens Ostia

Religioner og kulter i antikkens Ostia var mange, bl.a. den ægyptiske Isis og Serapis' kult, den persiske guddom Mithras, og den jødiske synagoge i Ostia. 
Thyge Bro, ekstern lektor, DIS; mag.art.

Palazzo Valentini: En tidsrejse under jorden

"Le Domus Romane" under Palazzo Valentini midt i Rom giver et enestående indblik i romerske privathuse i kejsertidens Rom. Her findes et museum på udgravningsstedet, der visualiserer og genskaber fortiden live.
Sine Grove Saxkjær

At færdes i det (sen)antikke Rom

Læs om Rom bag ved de antikke ruiner, om det imponerende og storslåede syn, der slog Konstantius, Konstantins søn, da han i 357 så Rom for første gang og om hvordan den siden hen forfaldt på grund af manglende ved­ligehold og katastrofer. Pantheon er en af de pragtbygninger, der blev reddet, fordi den blev til en kristen kirke. 
Morten Warmind, lektor ph.d. ToRS, KU

S. Maria Antiqua på Forum

På Forum Romanum har man netop fået adgang til en byzantinsk kirke bygget ved brug af kejser Domitians vestibule. Kirken er berømt for det ældst kendte Madonnabillede i byzantinsk stil fundet på et freskomaleri med syv forskellige malede lag i alt. 
Henning Galmar, cand.mag., tidligere rektor

Jubelår i Rom

Artiklen tager udgangspunkt i det aktuelle jubel­år, som kaldes Barmhjertighedens år af Paven. Artiklen beskriver, hvordan Filip Neri indførte valfart i Rom på den 20 km lange tur mellem de syv valfartskirker og kigger nærmere på "turen går til Rom anno 1588".  
Claus Glunk og Bonnie Hegner, cand.scient. og cand.mag.

Danske guldaldermalere i omegnen af Rom

I begyndelsen af 1800-tallet begyndte kunstnere at rejse til Rom, men når sommerheden blev uudholdelig, flyttede de sig til bjergegnene uden for Rom. Fra disse sommerophold har vi righoldige skitser fra den nye inspiration af landskaber, folkeliv og stemninger. 
Susanne Nordby, bibliotekar og tekstildesigner

Il Palazzo og la Piazza

På italiensk har palads og plads en metaforisk betydning. Artiklen fortæller om opbygningen af magtens Rom, da centraladministrationen kom dertil fra Firenze i 1870, og hvordan man tænkte byen igennem på ny. Det sker bl.a. ved at beskrive Piazza Vittorio Emanuele II. 
Thomas Harder, forfatter, oversætter, journalist og anmelder

Casa di Santa Brigida i feststemning

Netop i år har en helgenkåring fundet sted i Rom af sygeplejersken Elisabeth Hesselblad, der deler orden med den hellige Birgitta af Vadstena, der i 1381 var den sidste helgenkårede svensker, der boede i Rom.  
Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker, ph.d.

Kongerøgelse i Rom: Frederik IX og dronning Ingrid i Den Evige Stad

Aldrig før publicerede fotos fortæller om dronning Ingrid og Kong Frederiks forhold til Rom og deres rejser, samt hvordan dronning Ingrid var en aktiv part i
til­blivelsen af Det Danske Institut i Rom. Regentparret interesserede sig for kunst og for den katolske kirke.   
Andreas Rude, mag.art

Richard Meier og Rom

Fortid møder nutid i arkitekten Richard Meiers løsning af museet for Augustus' fredsalter, som hermed har fået et nyt museum som afløser for det Mussolinis lod opføre i sin antik romerske park. Det har givet mange reaktioner.
Thyge Bro

På lager
DKK 130,00
DKK 100,00
Du sparer DKK 30,00

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise