For forfatteren til Forlaget Orbis

Retningslinier

Generelt

Bøgerne skal ligge indenfor Fonden Orbis Terrarum formål, som er at formidle viden om middelhavsområdets kultur. Forfattere forventes at have et grundlæggende kendskab til fagområdets videnskabelige teori og metode. Forlaget er uafhængigt af økonomiske, religiøse og politiske interesser og artikler må ikke fremme specifikke holdninger af økonomisk, politisk eller religiøs karakter. Faglighed og saglighed er omdrejningspunktet. Forfatteren skal erklære at have copyrighten til manus, og at den ikke krænker andres rettigheder.

Forudsætninger

Udgivelse forudsætter normalt nødvendig ekstern funding.

Omfang

Bøger kan både være ”småbøger” på 80-100 sider eller større værker (typisk antologier). De er normalt rigt illustrerede.

Sprog

Undgå så vidt muligt fagtermer og fremmedord. Kan det ikke undgås skriver fagtermer og fremmedord i kursiv og oversættelse i parentes.

Litterære kilder

Anvendes litterære kilder skal det tydeligt fremgå af teksten. Kilder oversat fra andre sprog skal i videst muligt omfang stamme fra autoriserede oversættelser med kildeangivelse. Findes der ikke en autoriseret oversættelse på dansk skal det fremgå, hvem der har oversat og fra hvilken tekst.

Retskrivning

Som retningsnorm anvendes Dansk Retskrivningsordbog og grammatikalsk kommasætning.

Tidsangivelser

Der kan frit vælges mellem f. Kr. eller f.v.t. subsidiært e. Kr. eller e.v.t. Der skrives XX00-tallet ikke XX00. århundrede. Undtaget er århundredet f.v.t./e.v.t.

Tidstavler

Indeholder manus mange personer og/eller historiske begivenheder kan artiklen med fordel forsynes med en tidstavle.


Faktabokse

Kan bruges til at fremhæve specifikke oplysninger, der med fordel kan stå for sig selv uden for teksten.

Noter

Som oftest angivelse i brødteksten, hvor der refereres til udarbejdet bibliografi fx (Bayer 2003, 14).

Litteratur

Bibliografier opstilles som flg.

Monografier

Åse Bayer, The Theology of everything (Tübingen: Mohr Siebeck 2003).

Antologibidrag

Helle Dusse, “Alting har en betydning”, Sandheden om livet , red. Jens Hansen (København: Gyldendal 2003), 83-119.

Tidsskriftartikler

Bente Hansen, "Umsonst. Vom Schenken, Geben und Bekommen", Studia Theologica 59 (2005), 83-103.

Elektroniske kilder

”The gospel according to Ikea”,
http://www.theguardian.com/g2/story/0,3604,336379,00.html (besøgt
01.09.15).

Illustrationer

Forslag til illustrationer og –tekster og forlæg til eventuelle kort indsendes sammen med manus. Det skal klart fremgå, hvor illustrationerne kan findes. llustrationer indsendes separat som højtopløste jpg eller tif filer, format minimum A5 i en opløsning på 300 dpi.

Format

Der anvendes ikke skabelon. Manus indsendes i word-format. Undlad at sætte illustrationer ind i teksten, men angiv hvor illustrationerne med fordel kan placeres. Illustrationer indsendes separat i pdf, jpg eller lignende.

Lay-out og trykning

Forlaget vælger grafisk layouter og trykkeri.

Honorar

Forlaget udbetaler ikke honorar til forfattere.

Frieksemplarer

Forfatter modtager 5 frieksemplarer af værket.

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise