• Home
  • Nyheder
  • Forlaget Orbis formidler kulturarv for børn

Forlaget Orbis formidler kulturarv for børn

Af Pernille Carstens

Forlaget Orbis samarbejder med skoletjenesten i Roskilde stift i et pilotprojekt, hvor Kong Keret skal fortælles for børn i 1–3 klasse. Projektet er en del af et samarbejde med Folkekirken og Lejre Museum om guder og konger.

Køb bogen om Kong Keret her >

Vores historie

Når en guldskat dukker op af den danske muld under metaldetektoren fra vikingetiden, så siger vi det er danefæ. Vi står med et stykke kulturarv, som er håndgribeligt. Er vi heldige får vi lov at se det på museum efter forskere har lavet deres analyser. Bygninger og landskaber kan være bevaringsværdige, men de kan også have et potentiale for den samlede globale kulturarv at de optages på UNESCO’s lister.

Kulturarven er noget umisteligt, fordi gennem genstande, landskaber og arkitektur fortæller os hvem vi er. Vores historie er knyttet til genstande, og de er vores egen erindring også. Når vi ser en genstand fra vores barndom ved vi præcis, hvordan det føltes at stå med den i hånden, og man husker pludselig meget mere. Men vores erindring er også knyttet til landskaber og til personer.

Der er tekster, der er så vigtige og fundamentale, at de er en del af vores kulturarv. De islandske sagaer, Biblen, Homers eper. Nogle tekster indgår i kulturarvskanon’er, fordi de udsiger noget om fx det at være dansker. Det kunne være H.C Andersen, Svantes Viser eller Halfdans ABC. 

Et bibliotek fra 1400 f.Kr.

Vi er som danskere en del af Europa og Europa har sin oprindelse i antikkens Middelhavskultur og i Nærorienten. Fra de græske dramaer over Platons filosofi til de babylonske fortællinger om Verdens skabelse i Enuma Elish og Biblen.

På den måde hører fortællingen om kong Keret med til kulturarven. Det er en tekst, der stammer fra oldtidsbyen Ugarit. Fra et stort opsigtsvækkende fund i 1929. Så stort at man vidste med det samme at dette var et bibliotek i en stor kongeby.

Teksterne fra Ugarit var meget værdifulde mytiske fortællinger om guder, som man kendte omtalte i Gammel Testamente. Her i Ugarit viste sig en hel sammenhængende historie og stammer fra senbronzealderen 1400-1200 f.Kr. De er blevet oversat og tolket siden fundene.
 
På forlaget har vi gendigtet en af de her gamle fortællinger om kong Keret.  Vi har genfortalt historien og vi har tegnet i en nutidig streg det historien handler om. Det har vi gjort fordi vi gerne vil huske på myten, men også fordi vi gerne vil have vores børn kender til det der er den syriske kulturarv.

Ugarit er en syrisk by. Vi har i Danmark altid været knyttet til Syrien uden vi måske vidste det. For kristendommen stammer jo fra et område meget tæt på Syrien og Gammel Testamente, som er en del af vores Bibel, viser hele tiden til den kulturkreds som Israel eller Palæstina var en del af.

Historien om Keret minder om noget vi har hørt før. Om et menneske der er ramt af sorg og smerte, fordi livet ikke går som han havde tænkt sig.

Orbis Kong Keret formidling 800x600

Syrien en del af os

Syrien er et land i krig og helt praktisk er Syrien blevet en større del af vores hverdag de sidste år. Kong Keret er en historie så gammel som det alfabet, som vores alfabet stammer fra.  Den historie vil vi gerne fortælle i dette projekt.

Når man er på flugt, som de syrere vi kender her i Danmark er det, så er det vigtigt, at huske hvem man er så langt væk fra sit eget land. Måske ved de syrere, der er flygtet ikke engang at Ugarit er en syrisk by. Måske ved de ikke at alfabetet, som vi bruger stammer fra Syrien. Måske kender de til Islam og koranen. Så det projektet også kan er at vise at den syriske kulturarv er de ødelagte templer og inventaret på museer rundt om i Syrien. En kultur som er før den arabiske og islamiske. En kultur der forbandt Europa med Middelhavet og Mellemøsten.

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.