Kirker i Rom anmeldt af Logos

SUB SPECIE AETERNITATIS

Andreas Rude: Kirker i Rom. Evighed og erindring i pavernes by. Orbis 2017, 192 s., ill. Pris 200,-  ISBN 978-87-997908-6-9

Bogen er meget indbydende. Der er kælet for typografi og opsætning, og billederne er fremragende. Formatet er bekvemt og egnet til rejsebrug: 16 x 17 cm. Omslaget er blåt – det er jo altid pænt – men mon ikke der også skal associeres til Maria. På omslagets indersider er kirkerne placeret på et kort, der er et godt register og sluttelig en liste med nyttige links. De behandlede kirker – og forfatteren har selvfølgelig foretaget et bevidst valg - er tematiserede fx under overskrifterne ”Mosaikker og lys” og ”Fromt teater”. Det er et glimrende pædagogisk greb, som bidrager til at fastholde overblikket.

Forfatterens hensigt er ud over at give en gennemgang af de udvalgte kirker og deres highlights tillige at give læseren en oplevelse af Roms sjæl. Det ligger allerede i bogens undertitel. Forfatteren har taget Tibuls berømte citat (2. 5,23) om den evige stad til sig. Der er temmelig langt fra Tibuls bukoliske vers til forfatterens religiøse tolkning af dem, men lad gå. Han har jo ret i, at ”Rom er sin egen begrebsverden”, og at byen ”har det med at lagre sig i den enkelte og blive en del af den måde, vi forstår os selv på”( s. 9). Til denne historiske fornemmelse, som mange helt uproblematisk vil kunne dele med forfatteren, føjer sig så den særlige tilgang, som forfatterens baggrund som katolik giver ham, nemlig at kirkerne fastholder os på noget eksistentielt forpligtende. Det er i hver fald sådan, jeg udlægger undertitlen, som næsten er et oxymoron. Det er hans hensigt at få læseren til at forstå kirkernes betydning for katolikken som et sted til ”ihukommelse og erindring”. Der er dog – trods indforståetheden – aldrig tale om nogen form for apologetik. Tværtimod giver det forfatteren en fin baggrund for at gøre det forståeligt for den protestantisk opdragede læser, at katolsk kristendom er stoflig og sanselig. Det medfører, at hans gennemgang af relikvier bliver sober og saglig, grænsende til en beskeden distance, som når han om en rest fra den finger, som Thomas stak i siden på Jesus, siger, at ”det skurrer” (s. 55).

Forfatteren er litteraturhistoriker og skriver fremragende. At han ikke er historiker eller kunsthistoriker kan undskylde de ganske få fejl og mangler, der er tale om. Han synes således ikke at være klar over, at den oldkirkelige del af kirken San Clemente er bygget over to – meget forskellige – antikke bygninger (s. 78). Han placerer Thorvaldsens gravmonument over Pius VII i den forkerte side af Peterskirken (s. 23). Han synes ikke at kunne beslutte sig for, om Caravaggios arbejdsgiver for de berømte billeder i Santa Maria del Popolo hedder Cerasi eller Cesari (s. 137), og han gennemgår de storartede apsismosaikker i Santa Maria Maggiore og Santa Maria in Trastevere uden at komme ind på den genuint katolske opfattelse af Maria som kirken, der dermed også, som det fremgår af Efeserbrevet, kan opfattes som Kristi brud (s. 105). Når han i sin gennemgang af Santa Maria sopra Minerva nævner de mange koryfæer, som ligger – eller som Thomas Aquinas – har ligget i denne kirke, kunne man godt have ønsket sig, at han også havde omtalt, at det var her, Galilei blev forhørt af inkvisitionen. Netop i år er det 25 år siden, den katolske kirke omsider tog Galilei til nåde.

Man kan spørge sig selv, om ikke vi har bøger nok om Rom. Men denne bog er bestemt ikke overflødig. Den er i sin tilgang til emnet både anderledes og øjenåbnende og vil derfor være et oplagt supplement til de eksisterende Romguider, hvis man, som det vil være tilfældet for mange læsere af dette blad, skal forberede en studietur til Rom for en flok mere eller mindre religionsfremmede elever.

Henning Galmer

Andreas Rude: Kirker i Rom. Evighed og erindring i pavernes by.
Kulturarvsguide. Forlaget Orbis. 189 sider.
Udkom den 7. april 2017
Pris: 200 kr.

Copyright © 2015 Forlaget Orbis - Alle rettigheder forbeholdt - Web udarbejdet af Weis & Wise